Tid til livet

Vi skaber tid i hjemmene, tid til det vigtige, tid til familien, tid til vennerne, tid til hygge og samvær ...

Som B2B virksomhed assisterer A Treat arbejdsgivere og ledere med unik forkælelse af medarbejderne. I form af en veltillavet kulinarisk pakke, sender vi treats til dine medarbejdere og deres familier – de får en smagfuld oplevelse, som kan forskønne weekenden i det private, understrege en højtid eller sæson. Eller fungere som et skulderklap, en julegave, en fejring ...

Vores pakker indeholder overvejende middage, lavet på danske og lokale råvarer. I flere af pakkerne er der også drikkevarer, snacks samt tips & tricks til anretning og tilberedning. 



Nyd restaurantkvalitet hjemme … vi klarer al forberedelse

Ens for alle vores pakker er, at indholdet er NEMT at gå til, kvaliteten er høj, og i flere af pakkerne er der produkter, som den enkelte dansker måske ikke har prøvet før. Retterne er forarbejdede og klargjorte inden pakning, mens den sidste tilberedning klares af modtageren lige inden servering. 

A Treat håndterer generelt store ordrer, som efter aftale leveres på en bestemt dato. Vi leverer i hele Danmark på virksomhedsadressen eller individuelt på medarbejdernes privatadresser.

Sammen laver vi en personlig pakke

  • A Treat designer og sammensætter gerne pakker specielt til jeres virksomhed, så de bliver personlige – og præcist matcher jeres ønsker og behov.
  • Vi designer også gerne pakker til bestemte anledninger og events, som fx en familieforøgelse, et jubilæum, jul eller noget helt fjerde. 
  • I kan desuden få sammensat en årspakke, hvor medarbejderne fx modtager påskepakken, pakken med sommergrill og en weekendbrunch. 
  • Vil I gøre pakkerne ekstra personlige, kan vi medtage virksomhedens egne materialer som supplement til vores lækkerier.
  • Alle retter er portionsanrettet – til 1, 2 eller 4 gæster efter nærmere aftale.
  • Tallerkner, bestik, glas mm er i udgangspunktet ikke en del af pakken.
  • En beskrivelse af serveringerne medfølger.
  • Alle priserne i materialet er ekskl. moms og levering.
  • Der skal bestilles minimum 20 pakker.

Se indholdet og priser på vores inspirationspakker her

Se et eksempel på opstarten af en ordre og en guide til bestilling her

"Emballagen – er det ikke for meget?"

Vi har gjort os mange tanker vedr. den emballage vi benytter. Markedet for bæredygtigt engangsemballage er i konstant bevægelse, og der kommer hele tiden nye produkter på markedet – her følger vi med.
Overordnet er al vores emballage meget let, dvs. den samlede vægt pr. forsendelse er overraskende lav.

Det er vigtigt for os, at al vores emballage er i en god kvalitet, det skal understøtte stilen i de enkelte retter og i vores koncept generelt. Vi sørger for at modtageren får en WAO-oplevelse når de modtager produkterne, selvom der ”bare” er tale om engangsservice.

De produkter som vi overvejende benytter på nuværende tidspunkt, har følgende – en eller flere - fællesnævnere:

  • Bionedbrydelig/PLA: 100 % komposterbart i henhold til EN-13432 standarten
  • Rpet: 100% genanvendelig PET / Pet er en sikker og ugiftig form af plastik
  • FSC: Verdens mest ambitiøse globale certificering til ansvarlig skovdrift
  • Alu: Aluminium kan genanvendes igen og igen, genanvendelse af brugt metal sparer 95 % af energien til fremstilling af nyt metal.

Tusinde tak for mad - Det spillede bare.

Kassen blev stillet i vores garage og det så rigtig pænt ud, da vi åbnede den. Det hele var fortsat koldt og ’køleelementet’ gjorde det godt nede i bunden af kassen. Jeg synes I rammer brunch konceptet rigtig godt med jeres retter og endda med et tvist, så det bliver mere eksklusivt. Det er en virkelig god kvalitet og noget man rigtig gerne vil servere for gæster. Det var virkelig nemt at gå til og ikke ret meget forberedelse for os, hvilket jeg blev ret overrasket over. Noget som jeg tror har stor betydning for rigtig mange, som bestiller mad på denne måde ude. Og så var der rigeligt til 4 personer. Og brødet var så lækkert!! – man fik opfattelsen af, at det var friskbagt. Alt i alt fungerede det virkelig godt og jeg vil helt klart tænke på jer, hvis vi skal bruge noget i denne stil igen. Og vil helt klart anbefaler jer til andre. Det var virkelig en god madoplevelse (levering oktober 2022)
Secretary, IT coordinator, HR coordinator | VELUX A/S

MANGE TAK for en virkelig lækker brunch i lørdags 😊

Min familie (2 voksne og to børn på 7 og 10 år) nød det max!!! Første håndsindtryk: Flot og eksklusiv emballage og særdeles overskueligt med en flot menu/vejledning + nr. på de enkelte dele. Vi tænkte med det samme, at det så eksklusivt og indbydende ud. Det var frisk og fortsat nedkølet. Forberedelse/klargøring: Nemt. Let. Og både børn og voksne kunne deltage. Vi valgte – fordi det indbød til det – at anrette det på flotteste vis! Oplevelse af maden: Det hele var bare super lækkert. Jeg kan ikke finde et eneste minus eller kritik punkt at skyde afsted. Det var godt afbalanceret, med smage, variation, mængder osv. SUPER SUPER LÆKKERT. Vi gav den fuld gas os spiste alt hvad vi kunne – og alligevel var der rigeligt tilbage, som vi spiste til aftensmad lørdag. (levering oktober 2022)
Udlejningschef I Remien Ejendomme ApS

Bestil, Bestil, Bestil – de bedste anbefalinger fra mig og mine 116 kollegaer

Virtual julefrokost 2020 vil aldrig blive det samme som en rigtig julefrokost, hvor vi samles og fester. MEN leveringen fra A TREAT/VSD med juleknas, drikke og byg selv julefrokost kan bestemt også noget… Alt spillede – kommunikation, smag, anretning, menukort, ja selv levering til 117 adresser, fordel over hele Danmark spillede. TAK Thomas og kollegaer, vores virtuelle julefrokost 2020 vil blive husket og jeres levering vil være en stor del af dette minde Med venlig hilsen/Best regards
Office Manager | eBay Classifieds Scandinavia ApS

Kæreste holdet bag A-Treat

I er nogle helte... Tak, tak, tak for at sørge for den bedste løsning på en online diplomoverrækkelsen i foråret 2021. ATU'erne var meget glade for pakken og indhold, det præsenterede sig så fint, og jeg så flere billeder på skærmen af hele familier, der sad sammen og nød det i fællesskab. Det var faktisk helt perfekt, og jeg er også meget taknemmelig for, at I ovenikøbet også ville hjælpe med levering til 175 privatadresser i region Midt. Jeg håber, I vil samarbejde med mig igen til næste år. Bedste hilsner
Leder af ATU | Midt

Kære Thomas

Forleden fik jeg fra Danske Bank en lækker pakke med forskellige gode sager fra jer af. Der var blandt andet nogle forrygende snackpølser med vildt. Må jeg spørge hvor man kan købe sådan nogle for min datter og jeg er pjattede med dem. Eller er det nogle du sælger? Kærlig hilsen

Tid til familien ...